Alle hundeejere burde have en Aino…….
Efter en lidt skidt start på et lokalt hvalpehold, var det som at “vinde i lotteriet” da min Golden og jeg fik plads hos Aino Pedersen, “Du og din Hund”- først med eneundervisning. Den bedste investering og det bedste jeg indtil videre har givet os, mig og min hund.
Herefter fortsatte vi på hold “Hverdagslydighed”, et lille hold med 4 deltagere i et forløb på 5 undervisningsgange af 60 minutter, hvor der gennem mange forskellige øvelser arbejdes med kontakt, (impuls-)kontrol og kærlighed……
Det er unikt at gå til hundetræning hos Aino.
Alle; hunde af forskellige racer, samt ejere bliver set, hørt og udviklet.
Aino har en positiv, kærlig og respektfuld tilgang til den belønningsorienterede træning. Hun er imødekommende, rummelig, loyal og særdeles påhitsom.
Efter hver eneste undervisningstime modtager man en mail med udførlige beskrivelser af alle de øvelser man har været igennem, dokumenteret med små videoklip.
Det er virkelig værdifuldt, da det gør hjemmetræningen meget lettere.
Efter to fantastiske og intense undervisningsforløb, har vi brugt sommeren til at arbejde med det vi har lært og glæder os til endnu flere hos Aino.
Vi er jo kun lige begyndt……..
13 May 2025
Unprompted review