Hej Rosa
Jeg er rigtig ked af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse i vores piercing salon. Det er bestemt ikke det indtryk, vi ønsker at efterlade hos vores kunder. Tværtimod ønsker vi kun, at vores kunder går glade og tilfredse herfra, hvorfor vi sætter stor pris på din feedback.
Som bruskpiercing kræver en tragus piercing en særlig opmærksomhed, hvor downsizing er en vigtig del i sikringen af en god helingsproces. Dette er noget vi og vores piercere gør os meget umage med at oplyse om under besøg i salonen, i vores samtykkeerklæring, på vores hjemmeside samt i de follow-up indkaldelser, vi udsender pr. mail 6 uger efter en piercing er blevet lavet. At dette ikke har været tilstrækkeligt, er vi utroligt kede af, hvorfor vi tager dit forløb og feedback til efterretning og gennemgår vores kommunikationsprocesser nøje, da vi kun ønsker det bedst mulige piercingforløb for alle dem, der pierces hos os.
De bedste hilsner
Cecilia / LINE&JO