Uegnet til beboelse
Ungdomsboligerne: Søhøjen 60-62 i Tilst er uegnet til beboelse.
Til at starte med kan jeg oplyse, at der ligger et okay pænt trægulv i de fleste af lejlighederne.
Men fordi trægulvet ligger skævt eller i spænd mod murene, og fordi der er et stort hulrum mellem trægulvet og betongulvet nedenunder, så knirker/larmer gulvene så meget når folk går rundt på dem, at det lyder som tordenvejr i alle de omkringliggende lejligheder.
Hvilket naturligvis gør, at det kan være meget svært at sove, slappe af eller koncentrere sig om at læse lektier, når man bor der.
Og hvis du så er så uheldig, at du har en overbo eller en nabo, der har en eller flere hunde i deres lejlighed, også selv om de reelt set kun må have én, så når disse hunde kaster rundt med et kødben, eller noget andet, der er lavet af et hårdt materiale, så lyder det som kanonslag inde i din lejlighed, når dette materiale rammer deres gulv.
Knap så fedt, når du skal læse lektier, eller bare trænger til at slappe af efter en lang dag i skolen.
Og når vi er med det med hunde, så ser AL2Bolig ingen problemer med at videregive forkerte oplysninger på nettet, når de skriver, at man ikke må have hund i ungdomsboligerne.
Dette kunne ikke være mere forkert..
Man må godt have hund i ungdomsboligerne, man skal bare være flyttet ind i lejlighederne inden januar 2022, da de på det tidspunkt indførte, at nye beboere ikke må have hunde.
Det glemmer de bare at oplyse på deres hjemmeside.
Men dette gør, at når man som beboer søger efter en ungdomsbolig hos boligkontoret i Aarhus, og har som kriterie at man ikke ønsker at bo et sted, hvor der også må være hunde, så dukker ungdomslejlighederne op på Søhøjen 60-62 i Tilst.
Men faktum er, at der er masser af beboere, der har hund/hunde.
Det vælger AL2Bolig bare ikke at oplyse på nettet.
Og når man konfronterer dem med det, synes de ikke selv, at de har videregivet nogen forkerte oplysninger, og derfor ser de heller ikke nogen grund til at rette oplysningerne på nettet.
Virkelig ærgerligt..
Og hvis du gør AL2Bolig opmærksom på, at visse beboer har flere hunde i deres lejlighed, også over en længere periode, hvilket de ikke må, så har det ingen konsekvenser for den enkelte beboer.
Men hvorfor så have en regel, om at der kun må være én hund, hvis der alligevel ikke bliver gjort noget for at overholde den regel?
Så, hvis du er en person, der er ligeglad med at bo hos en boligforening, der videregiver forkerte oplysninger på nettet og som ikke tager klager alvorligt. Samtidig med at du er i stand til at sove som en sten, eller ikke hører særlig godt, og/eller er ligeglad med dine naboer, så er AL2Bolig det perfekte sted for dig at bo.
Men hvis du derimod gerne vil bo et sted, hvor beboerne respekterer og opfører sig ordentligt overfor hinanden. Og hvor boligforeningen videregiver korrekte oplysninger på nettet, og hvor de tager hånd om de sager, hvor deres egne regler ikke bliver overholdt, så kan jeg på ingen måde anbefale AL2Bolig i Tilst.
1 June 2023
Unprompted review