Helena leverer i topklasse!
Som alle andre, der har anmeldt Helena, kan jeg kun tilslutte mig heppekoret og hylde hendes fremragende arbejde, kvalitet og service.
Kunne man give flere stjerner herinde, ville jeg gøre det – men hun må så nøjes med de maksimale 5 :-)
Jeg må indrømme, at jeg fra start var ret skeptisk. Jeg var ikke helt overbevist om, at MSP kunne gøre en reel forskel – og samtidig lidt utryg ved tanken om at få tatoveret min hovedbund. Derfor brugte jeg lang tid på at researche og tage mod til mig. Men Helena skød al min skepsis til jorden. Allerede fra første behandling følte jeg mig helt tryg hos hende – både fordi hun er enormt professionel og fordi hun har en rolig, tillidsvækkende tilgang til sit arbejde.
Jeg fik 6 behandlinger og er super tilfreds med resultatet. Det er i det hele taget en overset mulighed for tyndhårede mænd og kvinder. Helena er meget grundig og omhyggelig, bruger god tid på at måle op og tager alle forhold omkring hygiejne alvorligt. Hun arbejder top-sterilt, og man føler sig helt tryg i hendes kyndige hænder.
Derudover er hun utrolig rar og behagelig at være sammen med – og det betyder meget, når man tilbringer mange timer med sin MSP-behandler. Hun er nem at tale med, rolig og har masser af humor. Samtidig er hun meget fleksibel og sætter altid kundens behov i centrum.
Hun er først tilfreds, når du er det – og det kan man mærke. Jeg vil til enhver tid anbefale andre at bruge hende og ikke tøve med at sige, at hun er blandt de absolut dygtigste og bedste på markedet. Og så er hendes priser endda meget konkurrencedygtige.








