Dårligste sted i Latinerkvarteret.
Min mand, vores voksne datter og jeg gik på Galaare for at få en kop kaffe i deres smukke og hyggelige baggård/gårdhave.
Vi er generelt meget positive, forstående og anerkendende, når vi går ud og spiser og drikker kaffe.
Vi havde desværre allerede en dårlig oplevelse med frokost i restauranten fra februar 2025, men tænkte at det nok bare var fordi, de den pågældende dag havde travlt.
Vi bor i lige i nærheden, og kender derfor mange af lokalområdets udbud af kaffe, mad, personalets service etc., som vi værdsætter.
Vi fik tre kopper urimeligt dårlig kaffe (vi bestilte to flat white og en cortado) Vi bemærkede det venligt og sødt til tjeneren - han sagde med det samme “ej, jeg ved det godt, det er ikke i orden”, hvorefter vi fik to nye cortados i stedet for flat whites.
Vi bestilte lidt brød med smør og derudover noget vand til kaffen (vand følger almindeligvis med til kaffe de fleste steder, men her kostede det 25 kr).
Der kom hverken servietter eller kniv med til at smøre de få stykker brød.
Vi fik en regning på 260 kr for tre kopper kaffe, fire stykker brød og lidt vand.
Min mand gik tilbage for at spørge til det meget høje beløb. Der blev taget penge for de første fejllavede kopper kaffe. Personalet nægtede at give pengene tilbage, de var uvenlige og uforstående.
Vi kommer aldrig nogensinde til at besøge Galaare igen, og vi vil fraråde alle at besøge stedet.
Ærgerlig attitude når der er så meget dygtig konkurrence lige i nærheden.
Uerfarent og alt for ungt personale med så dårlig og tarvelig en tilgang.
Vi drømmer os tilbage til dengang, stedet hed “Bernth”, og man kunne vide sig sikker på, at alt var i orden.
Galaare fortjener ikke lokationen.






