Hej Dajboj
Tak for din anmeldelse. Vi forstår godt, at det kan give anledning til bekymring, hvis man oplever små sorte partikler fra et skærebræt.
Når man bruger en skarp kniv på et skærebræt, vil der helt naturligt med tiden blive skåret mikroskopiske eller små partikler af overfladen – det gælder stort set alle typer skærebrætter.
Vores skærebrætter er ikke fremstillet af plast, men primært af træfibre/cellulose, som er presset sammen under højt tryk. Det sorte ”drys”, du beskriver, er derfor ikke mikroplast, som man kan risikere at frigive fra et skærebræt af plast. De små partikler fra vores brætter kan snarere sammenlignes med meget små papir- eller træfiberpartikler.
En af fordelene ved materialet er netop, at man får et meget robust og hygiejnisk skærebræt, som samtidig tåler opvaskemaskine.
Når det er sagt, skal et skærebræt naturligvis ikke afgive større eller usædvanlige mængder materiale ved almindelig brug. Hvis du oplever dette, vil vi derfor meget gerne se et par billeder af brættet og overfladen. Du er meget velkommen til at kontakte os direkte, så vi kan vurdere, om der er tale om normal slitage, eller om der er noget galt med dit skærebræt.
Med venlig hilsen
Endeavour