Hej Kirsten,
Vi sætter altid pris på feedback, da vi bestræber os på at give alle vores kunder den bedst mulige oplevelse.
Jeg kan se, at din ordre blev placeret den 16/3, og i samme øjeblik blev der automatisk sendt en ordrebekræftelse til den e-mailadresse, du oplyste ved bestilling. Hvis du ikke har modtaget den, skyldes det enten en tastefejl i e-mailen, eller at mailen er havnet i din spam-mappe - hvilket desværre kan ske med automatiske mails fra webshops.
Med hensyn til levering kan jeg se, at din pakke var på vej inden for vores lovede leveringstid på 1-4 hverdage. Jeg forstår naturligvis, at det kan være frustrerende at vente på en ordre, men da du skrev din anmeldelse her på dag 3, var din pakke faktisk allerede sendt afsted.
Vi ville meget gerne have hjulpet dig, hvis du havde taget kontakt til os direkte, da vi altid er klar til at besvare spørgsmål eller finde en løsning, hvis der opstår tvivl. Derfor er vi også super kede af din anmeldelse. Vi er altid til at få fat på via telefon, live chat eller email.
Jeg håber, at du er glad for dit smykke, og hvis du har brug for yderligere hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen,
Emma