Hej Tobias
Jeg er ked af at læse din anmeldelse, men jeg har dog en noget anden oplevelse af forløbet end dig.
I kontakter os, da I har købt en ATV hos os i 2021, hvor 1. service er inkluderet, hvilket I gerne vil have lavet nu, og samtidig få tjekket ATV’en igennem, da den ikke kan starte.
Vi får ATV’en ind og går den igennem. Vi kan her konstatere, at ATV'en langt fra "står skarpt" – Nogle af skærmene og styreboksen er løsnet/sidder ikke fast, bolten til dækslet ind til knastkæden er knækket, bremserne hænger, der er ingen kølervæske på, motoren sidder fast, og der er meget rust i chassiset. (Til orientering skal 1. service på en ATV som jeres laves senest 1 måned efter købsdatoen eller efter 300 kilometer, hvilket også fremgår af instruktionsbogen til ATV’en.)
Vi tager telefonisk kontakt til jer, da en reparation af motoren umiddelbart ikke vil kunne betale sig, da vores vurdering er, at ATV'en er i en alt for dårlig stand. Vi får her oplyst, at I selv har forsøgt at reparere ATV’en (noget som I dog senere trækker i land, da vi drøfter den knækkede bolt mv.). Vi snakker om forskellige løsninger, herunder at vi kan undersøge prisen på en ny motor eller muligheden for en byttehandel med en anden ATV. Dette vil I overveje.
Da I vender tilbage, er I med det samme ubehøvlede, nedladende, kommer med diverse beskyldninger og snakker grimt – vi får dog aftalt, at vi skal finde ud af, hvad prisen på en ny motor er. Det viser sig, at den er for dyr i forhold til standen på ATV'en. I oplyser herefter, at I har fundet en mulig anden løsning, og vil gerne komme og hente ATV'en - I denne forbindelse bliver I oplyst om, at ATV’en fortsat er skilt ad efter fejlsøgningen og I bliver spurgt om vi skal samle den igen, hvilket I takker nej til, da I selv vil gøre det.
Da I så kommer for at hente ATV'en, bliver vi med det samme igen mødt med beskyldninger og nu også personlige nedladende kommentarer, som fortsætter i en lang køre. Da vi prøver at tale jer til ro og beder jer om at snakke pænt, fortsætter I blot i den samme stime - i første omgang overfor min lærling og herefter overfor mig. Dette vil og kan jeg ikke acceptere, hvorfor I bliver bedt om at læsse jeres ATV og køre.
Med venlig hilsen
Anders fra AP Service Tebstrup